Bokseren Mike Tyson udnyttede det bevidst og meget effektivt! På den ene side tænkte han positivt om hans evner til at vinde, på den anden side erkendte han at han var bange! Han var bange for at fejle, for at ikke lykkes, bange for at blive gjort til grin!

 

Den positive stress sætter gang i adrenalinen, som er sportsmandens bedste ven, den hjælper dig til at udnytte kroppen på bedst mulige måde, får de bedste resurse frem i krop og sind, som: forbedre din hurtighed, styrke, udholdenhed, troen på dig selv, øger din koncentrationsevne og fokus, evnen til at lukke ned for unødvendige forstyrelser, hjernen tænker hurtigere end normalt og analysere dine muligheder på et split sekund!

 

Den negative stress sætter gang i kortisolen, som er det der grundlæggende siger til krop og sind, DU SKAL DØ, du har nu 3 ting at vælge mellem: spille død (frys), flygte eller kæmpe!

 

Det der er afgørende er dine tanker! Hvis du tænker: shiiiit min modstander er stærk, jeg har ikke en chance, jeg taber. Så vil kortisolen hjælpe dig med at spille død eller flygte og så kan du selv regne ud hvad der sker i din boksekamp!

 

Hvis du i stedet tænker: shiit min modstander er stærk, jeg er tvunget til at kæmpe, jeg skal være over ham hele kampen, jeg vil kæmpe til sidste sekund, jeg giver ikke op. Så vil kortisolen overvinde de logiske tanker om frygt. Forestil dig at sindet lukke ned for alle de parametre der ikke skal bruges nu: analyse, fantasi, begrænsninger, smerte, hukommelse mm.
Kortisolen fortæller dig at du nu står med ryggen mod muren og har kun et valg ellers dør du: KÆMP med alt du har! Du vil få overmenneskelige kræfter, du vil slå hårdere end nogen sinde, du vil ikke mærke smerte, du kan kæmpe sindsyg hårdt HELE kampen!

 

Du kan bare spørge din mor, hun ved det fra den dag hun fødte dig! De tanker din mor havde haft de sidste 9 mdr. før hun fødte dig, har været en forberedelse af at fødslen kom til at gøre ondt, der vil komme smerter hun ikke før har oplevet. Men hun kombinerede det med forventning glæden, det fantastiske der skal ske, at bringe et nyt liv til verden, hun skulle gøre noget der kan sammenlignes med et mirakel. Derfor overlever hun smerten, den smerte der ville få andre mænd og kvinder til at opgive overfor smerten. Straks hun havde født dig, så ville smerterne i kroppen være enorme, men den lykke følelse hun oplever ved at se sit barn, den vil sætte gang i endorfinerne (lykkehormonet) som er smertelindrende. Jeg har en teori om, at de kvinder der måske ikke ønsker deres graviditet, eller på en anden måde har opbygget en negativ forventning om det der skal ske, at de oplever smerten meget voldsommer, end de mødre der ser frem til dette mirakel

 

 

Acceptere din frygt, stå ved den og udnyt den!!