Selvmordstanker

• Posted on december 3, 2018
• by flemmingtirolund
• in Behandlinger
• No Comments.

Jeg kender det alt for godt, tanken om at forsvinde, om ikke længere kunne klar det – tanken om selvmord. “De andre er bedre tjent uden mig” Jeg var jo skyld i skænderierne og gør dem kede af det. Først gang var jeg 10 år, far slog mig – men denne gang var han ikke fuld. Jeg cyklede ud i skoven og ville ikke hjem, han skulle straffes og hvis jeg nu slog mig selv ihjel, så ville de jo finde ud af hvad han var for en.

I min ungdom og voksenliv, havde jeg mange tanker om at forsvinde, måske til Sydamerika, uden pas, uden nogen skal finde mig igen. Men flere gange blev jeg bare ramt af modløs-hed og ville væk NU, kunne selvmordet komme til at se ud som en ulykke, kunne jeg køre ind i et træ. Sidste gang, der havde jeg samlet nogle piller, trykkede dem alle ud i et glas. For jeg kom nok ikke videre, der var ingen redning eller udvej for mig., jeg ville dø.

Men jeg fik det hele vente til livsglæde!

Jeg var regndråben der ikke løb helt ned.

Da jeg var barn, kunne jeg sidde bag i bilen og kigge på regndråberne på bagruden. Det var legen med at følge en bestemt regndråbe og se hvilken rute den fandt. Nogle dråber løb bare hele vejen ned, uden at blive forstyrret. Mens andre dråber løb sammen med nye dråber og løb stærkere og stærkere, andre igen stoppede op og skiftede retning, inden de løb videre. Og så var der dem, der lige som ventede til at de andre dråber var løbet forbi, hvor de så kunne følge efter.

Og om natten kunne jeg have mange vildt spændende drømme, hvor handlingerne løb total ud i overdrevet, om alle de muligheder jeg havde, hvad jeg skulle når jeg blev stor.

Jeg husker da jeg ca. var 11-12 år, så var det som om at jeg var den der regndråbe der sad fast, den der ikke kom videre, men bare var der, mens de andre forsatte udenom mig.

Mine drømme forsvandt og i stedet begyndte jeg at bekymre mig om de store spørgsmål. “Hvad skulle der blive af mig?” “Hvad hvis jeg havde en far der ikke drak?” “Fik min lærer ret i, at jeg nok ikke blev til noget?” “Hvordan kom jeg ud af skolen, uden nogle spurgte om vi skulle lege?” “Hvad ville der ske hvis jeg ikke var her mere?” – “hvordan kunne jeg tage mit eget liv?”

Forskel på at være i live og på at leve

I dag ved jeg at der er stor forskel på at være i live og på at leve. Jeg vil så gerne leve, så jeg forsøger at give mine drømme plads og gå efter dem. Men sådan har det ikke altid været, en gang var det angst, usikkerhed, depression, tristhed. I ny og næ gik jeg i stå som en regnvejrsdråbe på bilruden og tænkte dumme mørke tanker.

Godt jeg mødte en hypnoseterapeut for 2006. Og i dag er mine drømme og mål med livet, at hverken børn eller voksne skal leve med det samme som jeg gjorde i 42 år, hvis jeg kan hjælpe!

Hver måned har jeg ca. 20 forskellige mennesker i klinikken, og typisk er 8 af dem børn eller unge, som nu har fået redskaber til at se deres muligheder, i stedet for deres begrænsninger. Det er livet for mig, at hjælpe andre ind i fremtiden.

Har du også tanken om at tage dit eget liv – skal din regndråbe hjælpes på vej, så kontakt mig.

Flere af mine klienter, fortæller at de var på vej ud til Vejle Broen, eller havnen i Esbjerg. Nogle gange har familien afleveret dem hos mig i klinikken, og det er lykkes at få den til at leve og ikke kun overleve!